Klubmærkeregler



Dansk Skøjte Union har indført et klubmærkesystem, som en slags forberedelse på de mærkeprøver, som giver adgang til de store DSU konkurrencer.

Klubmærkerne bruges desuden til niveauinddeling af de deltagendeløberer ved DSU´s FunSkate konkurrencer.

Systemet er delt op i 7 trin, med vægt på hver deres ting. Det 7. trin anvendes dog sjældent, da det svarer til unionens Basic 1 mærke. 
 

Prøverne vil jævnligt blive foretaget ved de almindelige træninger og vil blive bedømt af løberens egen træner. Det er trænerne, der styrer, hvornår de enkelte løbere skal forsøge at bestå næste trin.

Som bevis på, at løberen har bestået et trin, har man mulighed for at købe et lille skøjtemærke, som man kan sætte på sin træningstrøje. Skøjtemærkerne kan købes for kr. 30,00 hos Helle i omklædningsrummet, efter at prøverne er blevet bestået. 


Trin 1

(balance) rødt mærke

Løberen skal kunne følgende:

Forlæns:
Balance på 2 fødder, øjnene skal fokusere
Gå på stedet
Gå forlæns
Baglæns:
Gå baglæns (mindst 8 trin)
Stop:
Falde, hvor man kan rejse sig op igen
Lave “sne”
Vendinger:
Kvarte vendinger på 2 fødder på stedet
Pirouetter:
Gå rundt på stedet
Spring:
To-fodshop på stedet 
   

Trin 2

(glide forlæns) mærkeblåt mærke

Løberen skal kunne følgende:

Forlæns:
Flere på hinanden følgende afsæt med glidefase (forlæns) Mindst 8 afsæt.
Glide forlæns - start på 2 fødder, slut på 1 fod
Glide forlæns halvt i hug
Forlæns rødspætter
Baglæns:
Gå baglæns med noget glid
Stop:
Forlæns “sneplov” eller forlæns ½ “sneplov”
Vendinger:
Halv vending på stedet på 2 fødder
Pirouetter:
To-fods pirouette
Spring:
To-fods hop fra forlæns glid på 2 fødder 
   

Trin 3

(glide baglæns) gult mærke

Løberen skal kunne følgende:

Forlæns:
Forlæns slalom (skiftevis på 2 fødder og 1 fod)
Baglæns:
Sekvens af baglæns afsæt/glidefase (mindst 8 trin)
Baglæns glid - start på 2 fødder, slut på 1 fod
Baglæns rødspætter
Stop:
Baglæns "sneplov" eller baglæns ½ "sneplov"
Vendinger:
To-fods vendinger fra forlæns til baglæns
To-fods vendinger fra baglæns til forlæns
Pirouetter:
To-fods pirouette med løft af skiftevis højre og venstre fod
Spring:
To-fods hop fra baglæns glid 

Trin 4

(skær) lyseblåt mærke

Løberen skal kunne følgende:

Forlæns:
Forlæns løb på kurve med uret - start på 2 fødder, slut på 1 fod
Forlæns løb på kurve mod uret - start på 2 fødder, slut på 1 fod
Kryds i sidelæns gang
Højre over venstre
Venstre over højre
Baglæns:
Baglæns løb på kurve med uret - start på 2 fødder, slut på 1 fod
Baglæns løb på kurve mod uret - start på 2 fødder, slut på 1 fod
Baglæns slalom (skiftevis på 2 fødder og 1 fod)
Stop:
Forlæns ski stop på 2 fødder
Vendinger:
Vending på kurve fra forlæns til baglæns og fra baglæns til forlæns (på 2 fødder)
Vending på kurve fra forlæns til baglæns på 1 fod (tretalsvending)
Udvendig og indvendig
Pirouetter:
Forlæns en-fods pirouette (1 omdrejning)
To-fods siddepirouette
Spring:
To-fods hop fra forlæns til baglæns og fra baglæns til forlæns på kurve
   

Trin 5

(tryk) hvidt mærke

Løberen skal kunne følgende:

Forlæns:
Forlæns afsæt i cirkel med uret
Forlæns afsæt i cirkel mod uret
Forlæns kryds i 8-tal
Halvcirkler
Venstre/højre/venstre og hold på bue
Højre/venstre/højre og hold på bue
Baglæns:
Baglæns afsæt i cirkel med uret
Baglæns afsæt i cirkel mod uret
Stop:
En-fods stop
Vendinger:
Vending på kurve fra baglæns til forlæns med fodskifte (mohawk)
Pirouetter:
Forlæns en-fods pirouette (mere end 1 omdrejning)
Baglæns en-fods pirouette (1 omdrejning)
Spring:
En-fods spring fra forlæns til baglæns
Forlæns harehop
   

Trin 6

(fart) grønt mærke

Løberen skal kunne følgende:

Forlæns:
Hurtigt løb forlæns rundt langs banden 1 omgang med uret
Hurtigt løb forlæns rundt langs banden 1 omgang mod uret
Baglæns:
Hurtigt løb baglæns rundt langs banden 1 omgang med uret
Hurtigt løb baglæns rundt langs banden 1 omgang mod uret
Baglæns kryds i 8-tal
Halvcirkler
Venstre/højre/venstre og hold på bue
Højre/venstre/højre og hold på bue
Stop:
Forlæns ski stop på 2 fødder med fart
Vendinger:
Afsæt i cirkel med kryds og vending (tretal eller mohawk) – skiftevis to af hver
Vendinger på kurve fra forlæns til baglæns med fodskifte (mohawk)
Vending på kurve fra baglæns til forlæns på 1 fod (tretalsvending)
Udvendig og indvendig
Pirouetter:
En-fods pirouette med forlæns udvendig spiralindgang (mere end 1 omdrejning)
Baglæns en-fods pirouette (mere end 1 omdrejning)
Spring:
Baglæns tå-spring
Kraftfuldt spring med rotation (skøjtespring)

Trin 7

(øvede) bordeux mærke

Løberen skal kunne følgende:

Forlæns:
Halvcirkler med midterakse
Hurtigt løb forlæns rundt langs banden med kryds i hver ende med uret
Hurtigt løb forlæns rundt langs banden med kryds i hver ende mod uret
Forlæns løbetrin
Forlæns chassé
Forlæns crossrolls eller swingrolls
Baglæns:
Halvcirkler med midterakse
Udvendig og indvendig
Hurtigt løb baglæns rundt langs banden med kryds i hver ende med uret
Hurtigt løb baglæns rundt langs banden med kryds i hver ende mod uret
Baglæns løbetrin (progressiv)
Baglæns chassé
Baglæns crossrolls eller swingrolls
Stop:
Hurtigt forlæns løb, stop
Hurtigt baglæns løb, stop
Vendinger:
Enkel fastlagt trinserie indeholdende tretaller og mohawkvendinger
Pirouetter:
En-fods pirouette med indgang fra baglæns, kryds
Siddepirouette (1 omdrejning)
Baglæns siddepirouette (1 omdrejning)
Spring:
Skøjtespring fra baglæns kryds
Tå-loop
Salchow
1/2 flip eller 1/2 lutz
           

Frederikshavn Skøjteforening FSF   |   Iscenter Nord   |   Skøjtealleen 4   |   9900 frederikshavn