Funskate



Funskate konkurrencer er konkurrencer for nybegyndere og let øvede skøjteløbere, som har bestået klubmærke 1-7 i klubben, men som endnu ikke har bestået et mærke under DSU (læs mere om klubmærker under punktet klubmærkeregler)

Der afholdes årligt 3 Funskate konkurrencer vest for storebælt, som er for de jyske og fynske skøjteløbere samt en Funskate finale i marts måned, som har deltagelse af både jyske, fynske og sjællandske løbere.

Funskate konkurrencerne består af tre dele:

Funskate, hvor der er ca. 6 løbere på isen ad gangen, som hver skal lave nogle bestemte øvelser/elementer. Deltagerne er inddelt efter niveau og alder.

Funskate Free, hvor deltagerne er alene på isen og skal løbe individuelle programmer til musik.

Funskate Solodance, hvor deltagerne er alene på isen og skal løbe individuelle programmer til musik. Deltagerne må kun lave trin og altså ingen spring.

1., 2. og 3. pladsen i hver konkurrencegruppe modtager medaljer. Alle øvrige deltagere modtager en Funskate-pin. Der er diplom til samtlige løbere.

Alle Funskate konkurrencer afholdes som klubkonkurrencer, hvilket vil sige at hver klub bliver tildelt point efter antal deltagere samt opnåede placeringer. 



Til højre: Ida, Laura og Sofia ved Funskate i Silkeborg
 

 
Frederikshavn Skøjteforening FSF   |   Iscenter Nord   |   Skøjtealleen 4   |   9900 frederikshavn