Som nybegynder kan det være en god ide at leje skøjter, da kunstskøjter af en ordentlig kvalitet, er en dyr anskaffelse (ca. kr. 800-1500 for gode "begynder-skøjter"). Vi anbefaler, at du det første år på Skøjteskolen lejer skøjterne i klubben - det koster kr. 50 pr. måned, og man betaler et depositum på kr. 400, som tilbagebetales, når man returnerer skøjterne ved sæsonafslutning. Når du som kunstskøjteløber bliver mere øvet, er det en god ide selv at investere i et par gode kvalitetsskøjter. Spørg om råd hos din træner eller et medlem af bestyrelsen. Det kan være, at der er nogle, der har et par brugte skøjter, som de gerne vil sælge. Skøjter, som kan købes i varehuse eller i sportsbutikker er ikke af en ordentlig kvalitet - så derfor vil køb af disse ikke være at anbefale. Slibning af skøjterDet er vigtigt at skøjterne er velslebne. Hvis ikke skæret er skarpt, vil du lære spring og piruetter forkert, da du vil sætte af med takken i stedet for hele skæret. Det kan sammenlignes med Bambi på isen. Dine kræfter anvendes på at holde dig oprejst på isen, i stedet for at bruge kræfterne på at indøve de tekniske detaljer. Frederikshavn Skøjteforening hjælper dig med at få slebet dine skøjter. FSF har en professionel slibemaskine, specielt velegnet til kunstskøjter. Det koster kr. 50 pr. gang at få skøjterne slebet. FSF's sliberum kaldes "Springtakken" og findes i hal 2. Det er meget individuelt, hvornår skøjterne trænger til at blive slebet. Jo mere de anvendes, jo hyppigere skal de slibes. Vi anbefaler for nybegyndere, at skøjterne slibes ca. hver anden måned. Øvede løbere noget oftere. Som skøjteløber kan du selv undersøge klingerne på skøjterne for ridser og mærker. Klingens levetid hænger meget sammen med skøjternes pleje. Spørg Lena eller én af hjælpetrænerne, hvis du er i tvivl, om dine skøjter trænger til at blive slebet. Springtakken styres af Jesper Severinsen (far til Laura på Stjerneholdet). Kontakt Jesper på tlf. 40 53 75 16, hvis dine skøjter trænger til at blive slebet. |