Nyt medlem i FSF



FSF vil rigtig gerne have nye medlemmer - både drenge og piger.

Har du lyst til at stå på skøjter, er du velkommen til at komme og få to gratis prøvetimer på klubbens skøjteskole. Nye medlemmer vil altid starte på klubbens skøjteskole, hvor de grundlæggende færdigheder i at stå på skøjter læres. På skøjteskolen er løberne delt op i små grupper, så du træner med nogle på dit eget niveau. Skøjteskolen ledes af vores dygtige træner Lena, som får hjælp af nogle af klubbens ældre skøjtepiger og drenge.

Skøjteskolen træner to gange om ugen - hver tirsdag kl. 18.15-19.00 og hver lørdag kl. 10.45 - 11.30.
Begge dage i hal 2.

For at børnene bedst muligt kan koncentrere sig om skøjtetræningen, ser klubben gerne, at forældrene ikke opholder sig i boksen ved isen.

Det forekommer enkelte gange i løbet af sæsonen, at vi kan være nødt til at  aflyse en træning, f.eks. på grund af et planlagt arrangement i hallen. I så fald vil det kunne læses her på hjemmesiden.

Udover træning på isen arrangerer klubben også off-ice. Off-ice træning er træning uden for isen og består blandt andet af gymnastik, dans, konditions- og smidighedstræning. Off-ice træningen forgår i klubbens gymnastik/spejlsal på 1. sal imellem de to haller, og træningen forestås af nogle afklubbens hjælpetrænere.

Skøjteskolen træner off-ice hver lørdag kl. 11.45 - 12.30.

I løbet af sæsonen afholder klubben små hyggelige arrangementer, såsom Lucia optog og fastelavnsfest på isen samt klubaftener for løbere og forældre. Derudover er der mulighed for at deltage i små konkurrencer. Læs mere om dette under arrangementer

FSF vil gerne have et aktivt klubliv og håber, at du og dine forældre vil hjælpe os med at få en klub, hvor god sportsånd kan trives og give FSF glade og engagerede løbere. Bak derfor op om klubbens aktiviteter.

Der er altid brug for en hånd - specielt når klubben er vært ved de store DSU konkurrencer samt ved skøjteudlejning ved offentlig skøjteløb.
 

IMG 5721
Frederikshavn Skøjteforening FSF   |   Iscenter Nord   |   Skøjtealleen 4   |   9900 frederikshavn